Vaca er et takeaway koncept, hvor vi tilbyder hurtige og lækre smagsoplevelser på den sunde og fingernemme måde
Vores retter henter inspiration i det farverige mexicanske køkken, som vi nyfortolker ud fra danske råvarer.
Vi har imidlertid aldrig tænkt, at den gode madoplevelse kun ligger i friske råvarer, kreative retter og i den måde, vi tilbereder maden på. Vi tror lige så meget på, at den findes i stemningen omkring et måltid. Selv ved vi, at dét, der lige kan løfte et måltid til noget helt særligt, kan være den første varme sommeraften, musikken fra gaden eller de mennesker, vi deler maden sammen med.
Derfor er vores mål med Vaca, at maden skal fungere som et samlingspunkt
Den skal danne rammen om den oplevelse, du og dine yndlingspersoner selv skaber. Det betyder blandt andet, at den skal fremstå lige så indbydende, når du serverer den, som da du selv sammensatte ingredienserne i vores butik.
Vi pakker derfor dine retter i mindre bakker, og vi pakker dem enkeltvis, hvor det giver mening. På den måde er maden stadig frisk, når du er klar til at servere den. Og det giver dig mulighed for at anrette de enkelte ingredienser, som du har lyst, i de skåle eller på det sted, der passer til dit dagshumør og din smag.